Healing

Jeg lægger mine hænder på dig i forskellige positioner ned over din krop. Jeg lader mine hænder guide mig rundt, og mærker hvor i din krop, der er brug for livsenergi. Du skal ikke medbringe noget, og du ligger fuldt påklædt med et tæppe over dig. Healing er grundstenen i min klinik – du kan læse mere om healing under afsnittet “Hvad er healing?”

Varighed ca. 60 min. inkl. samtale.

Fjernhealing

Vi aftaler en tid sammen over telefonen. På det aftalte tidspunkt sætter eller lægger du dig i ro. Gør dig det behageligt, og sørg for, at du har ro omkring dig. For at vide hvor jeg skal sende livsenergien hen, skal jeg bede om dit fulde navn og din fødselsdato. Når healingen er færdig ringer jeg dig op, for at høre hvordan det har været for dig under healingen.

Varighed ca. 45 min.

Japansk Lifting

100% naturlig ansigtsbehandling med Japansk Lifting uden brug af botox. Behandlingen udføres med dybdegående ansigtsmassage, akupressur, ansigtszoneterapi og lymfedrænage i ansigtet. Japansk Lifting virker naturligt opstrammende – mindsker rynker – giver glød til ansigtet – et mere sundt udseende. Lifting giver ikke kun balance i ansigtet, men i hele kroppen og kan virke yderst afstressende.

Varighed ca. 90 min.

Fodzonemassage

En helhedsbehandling med fokus på fødderne. I sin helhed har behandlingen en afspændende og beroligende effekt. Massagen på fodzonerne stimulerer energistrømmen til de indvendige organer og har en balancerende virkning.

Varighed ca. 60 min.

Regressionsterapi

Regression betyder at gå tilbage i dette eller tidligere liv. Går du f.eks rundt med følelsen af ikke at være god nok? Og hæmmer det dig? Hvilke følelser er der forbundet med det? Der tages udgangspunkt i din nuværende livssituation og ved hjælp af visualiseringsteknikker, meditation og tilgivelsesterapi frisætter vi psykiske belastninger, gamle følelser og blokeringer. Uhensigtmæssige handlingsmønstre omprogrammeres. Du kan komme et skridt videre i din udvikling som menneske.

Varighed ca. 2-3 timer.